Hvad skal du være opmærksom på inden du optager et lån?

Det er ikke så sjældent man i medierne hører om hvordan mange danskere er forgældede til op over begge ører. Seneste var det historien om hvordan den gennemsnitlige kontanthjælpsmodtager i gennemsnit har op mod 200.000 kr. i gæld. Det er ret meget når man tænker hvad man har af indtægt på en kontanthjælp, og der er ikke noget at sige til at mange ender med at blive registreret i RKI, da de overhovedet ikke kan overskue at betale af på deres gæld, da deres rådighedsbeløb i forvejen er så lille. I denne artikel vil vi forsøge at gennemgå de vigtigste ting man bør overveje inden man går ud og optager et lån.laan-penge

Afdæk behovene

Lidt provokerende kunne man måske fristes til at spørge.. Hvad er det du skal bruge pengene til og er det noget du godt kan undvære? Det er faktisk ret få ting her i livet som man bliver nødt til at låne sig til, det være fx et hus(hvis man da absolut skal), alt andet er stort set overkommeligt at spare op til selv. Er det bare fordi du gerne vil have en ny himstregims? Eller en ny dimsedut? Hvis du overvejer at optage et lån for at få råd til det næste stykke elektronik, så bør du kraftigt genoverveje. I det lange løb er det noget der kommer dig til at koste frihed og da glæden ved købet oftest er ret kortvarig, så vil du hurtigt komme til at fortryde det når du ser hvor mange renter du egentlig betaler hver måned. Som vi også kommer ind på i afsnittet om renter og ÅOP, så er det nemlig rockerdyrt, at optage lån til forbrugsgoder. Nuvel, hvis du nu alligevel står i en situation hvor du absolut skal optage et lån(der kan jo ske uforudsete ting også), så bør du selvfølgelig finde ud af hvor meget du skal låne for at få råd til den pågældende ting. Det kan jo være at du ikke behøver låne hele beløbet, men måske kan finde et tilskud ud af dine egne penge.

Tjek vilkårene for dit lån

Når du nu har besluttet dig for at optage et lån, så er det vigtigt at man undersøger vilkårene grundigt, inden man siger ja tak til det første det bedste lån. Det er nemlig ikke særlig svært at få et lån nu om dage, så tænk dig om inden du vælger det værste. Vi kigger på de forskellige parametre herunder:

Rente

Renten er selvsagt ret vigtig at kigge på. Her finder du ud af hvor meget du hver måned skal betale som rente for at låne penge af det pågældende firma. Hvis den ligger højt oppe omkring de 30%, så er det måske en god idé at kigge sig om efter et andet selskab. Det er selvfølgelig altid bedst at få et lån i banken til forbrug, men det er jo ikke altid de er lige så villige som online lånevirksomhederne. Derfor skal du selvfølgelig holde godt øje med at den rente du kan få er så lav som mulig.

ÅOP

ÅOP eller årlige omkostninger i procent, er det samlede antal procent du betaler årligt tilbage til långiveren. Dette tal er inklusiv stiftelsesomkostninger, rente, administrationsgebyr osv. Det er ikke unormalt at ÅOP ligger meget højt, hvis man optager et lån via internettet og altså ikke gør det gennem banken.

Afbetalingsperiode

Også en parameter der spiller ind på det samlede antal penge du skal betale tilbage til långiver. Det giver sig selv at jo længere en periode du betaler lånet af over, jo mere skal du af med. Sørg for at vælge en så lav afbetalingsperiode som dit budget tillader, så du slipper for at betale for meget i renter.

Herunder følger en beregning på et lån til 40.000 hos Nordic Banker.

Ved et samlet kreditbeløb på 40.000,- over 5 år. Fast årlig debitorrente 8,73% – 26,08%. Kontantlånsaftalen kan indfries til enhver tid. ÅOP 12,38% – 30,95%. Månedlig ydelse kr. 885 – 1.228 Samlet beløb, der skal betales tilbage kr. 53.043 – 73.655. Samlede kreditomkostninger kr. 13.043 – 33.655 Beregningen er inklusiv oprettelsesgebyr på kr. 3.200 og er baseret på betaling via HomeBanking

Tallene stillet til rådighed af:
CREDITA – Lån penge

Som du kan se, er det altså ikke småpenge man skal betale tilbage i renter på et 40.000 kr. lån. Alt efter din løbetid, kommer du som minimum af med 13.043, svarende til en ÅOP på 12,38%. Det er svimlende beløb, og håber lidt at det kan være en øjenåbner for andre som står og skal til at optage et lån. Tænk på hvad du kunne bruge 13.043 kr. til?

Få styr på budgettet

Nu hvor du stik imod alle anbefaling alligevel gerne vil optage et lån, så skal vi lige have det sidste på plads. Vi skal nemlig have fundet ud af hvor meget du har plads til i dit budget. Hvis du allerede nu går i nul stort set hver måned, så bør du genoverveje kraftigt ikke at optage et lån. Alternativt skal du til at kigge på om der er steder i dit budget hvor du kan skære ned på omkostningerne, for at få plads til betale af på et lån. Typisk har de fleste op til flere steder, hvor de sagtens kan skære ned, som regel i følgende abonnementer:

  • Mobilabonnement
  • Bredbånd
  • Tv pakker
  • Streaming

Her vil du typisk kunne skære omkring 500 til 1000 kr. pr. måned, hvis du er lidt hård og skærer ned til de mindste alternativer. Derudover så vil en gennemgang af ens variable omkostninger som mad osv, sandsynligvis også afsløre steder hvor der spares penge. Et enkelt restaurant besøg om måneden, hvor man tager 4 mennekser ud for at spise er jo typisk omkring 400 kr. Spar det besøg væk og du er godt på vej til at kunne betale et afdrag på dit nye lån hver måned.

Når du har skåret ned på alle de posteringer du kan, så er du bedre rustet til at gå ud og optage et lån. Jo mere du kan finde til at betale af med hver måned, jo mindre skal du betale i renter og gebyrer, så det er bare med at være hård og kontant når der skal lægges et nyt budget, hvor lånet pludselig figurerer med ind i.

Nu har du sådan set alt hvad du skal bruge for at tage en velovervejet beslutning i forhold til at optage et lån.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *